Det er naturligvis vigtigt at have ret. At træffe de rigtige beslutninger, at besvare spørgsmål korrekt, at kunne skelne mellem sandt og falsk.
Hvis man ikke kan skelne mellem korrelation og kausalitet, vil man tro, at storke kommer med børnene – eftersom der er en statistisk sammenhæng mellem stigningen eller faldet i antallet af storke og antallet af børnefødsler.
Hvis man ikke kan skelne mellem det alvorlige og det højtidelige, går man glip af den hjertevarme pointe, når nogen fortæller en vittighed til en begravelse.
Hvis man ikke er i stand til at skelne mellem fakta-baserede holdninger og holdningsbaserede fakta, ender man hurtigt i lejren af konspirationsteoretikere.
Man er nødt til at have ret – baseret på solide, faktuelle oplysninger.
Ellers bliver man aldrig en dygtig revisor, tjener, ingeniør, journalist…
Men man er også nødt til at tage fejl – en gang imellem. Med vilje.
Hvis man aldrig tager fejl, udvikler man sig heller aldrig.
En af de ting, humor og kreativitet har til fælles, er, at de opstår, når man forbinder punkter, der hører til i forskellige rammer eller kontekster.
Lad mig give et par eksempler:
I Sverige er den lovlige alder for at drikke alkohol 18 år, men mange begynder først at drikke, når de er omkring 21. I Danmark begynder vi at drikke 9:30.
Cigaretter er ikke farligere end egern. De bliver først skadelige, når man putter dem i munden og sætter ild til dem.
Et materiale, der blev udviklet til rumfartøjer – men som ikke var godt nok til at klare turen tilbage gennem atmosfæren – bruges i dag til fremstilling af stegepander.
En mand forsøgte at opfinde en superlim, der skulle tørre øjeblikkeligt og kunne holde tunge genstande. Han fejlede totalt; resultatet blev det stik modsatte – og bruges i dag til Post-it-sedler.
Ved at skifte kontekst kan der opstå noget nyt, smart og måske endda sjovt – noget, der ikke ville være sket, hvis man var blevet inden for de vedtagne rammer.
Den vigtigste egenskab inden for videnskaben er viljen til at tage fejl.
Man opstiller en tese, tester den, retter unøjagtighederne, tilpasser tesen, får den fagfællebedømt, retter fejlene, opdaterer tesen – og så starter man forfra. Hvis man ikke er villig til at tage fejl, er det slut med videnskaben.
Røntgenstråler er skadelige for mennesker. Hvis vi havde vidst det fra begyndelsen, havde vi klistret en stor, tydelig advarsel på dem og holdt dem langt væk fra folk. Men røntgenstråler har reddet utallige menneskeliv.
Vi er nødt til at tage fejl for at kunne gøre det rigtigt. Vi er nødt til at afprøve idéer, der trodser den sunde fornuft, som stammer fra vores dagligdags erfaringer. Vi er nødt til at skifte mellem vidt forskellige tankesæt. Nogle gange er vi nødt til at omformulere spørgsmålet for at finde et bedre svar.
Når jeg underviser i kreativitet, fortæller jeg folk to vigtige ting:
Kreativitet er ikke en medfødt evne. Den kan trænes – selv af folk, der har været uheldige nok at blive voksne.
Man er nødt til at udfordre sig selv.
Et eksempel: Vi skal lave et omslag til en rejseguide om Italien. Det skal signalere “Italien” – selv på lang afstand – og det skal skille sig ud fra andre guidebøger.
Jeg beder deltagerne om at nævne de ti mest ikoniske billeder af Italien, og jeg skriver dem op på tavlen.
Derefter fortæller jeg dem, at de ikke må bruge netop disse billeder.
En halv time senere præsenterer de noget, der er kreativt.
Og – vigtigst af alt – de opfatter nu sig selv som kreative.
For at skrive en god vittighed er man nødt til at afprøve 30 idéer, der ikke fungerer. Under idéudviklingen skal man fjerne alle grænser (selvmord, pædofili, racisme…), og når man så når frem til en tilpas absurd pointe, kan man genindføre grænserne. Det gør ofte vittigheden endnu sjovere, fordi pointen antydes frem for at blive sagt direkte.
Når man skal skabe en ny opfindelse, er man også nødt til at afprøve 30 – eller 300 – idéer, der ikke virker. Under idéudviklingen skal man fjerne alle begrænsninger (tyngdekraft, luftmodstand, energibegrænsninger, færdselsregler, manglende finansiering…). Når man så finder på en genial idé og genindfører begrænsningerne, har man måske ikke opfundet en svævende bil, men derimod en helt ny idé til et rumfartøj. Eller en vaskemaskine…
For at være kreativ – og for at udvikle sig – er man nødt til at være barnlig, trodsig og uhæmmet, og man skal udfordre sig selv.
Frem for alt er man nødt til at tage fejl. Eller sætte ild til et egern.