Så skal vi ikke bare lade være med at omtale køn, etnicitet, hudfarve, hårfarve, religion og politisk standpunkt?
Vi kan jo bare lade være med at bruge flag, annoncere for ting man ikke har råd til på en mindsteløn, og spille musik. Du ved: En gang i fremtiden afsløres det nok at denne musiker har klappet nogen bagi, en gang i fortiden.
Oehlenschläger, Holdberg og Grundtvig har bestemt heller ikke rent mel i posen, så hold dig væk fra klassiskerne.
Rowling er transfob og Washington var slaveejer.
Vi må ikke glemme at Blixen var medlem af det national-socialistiske parti. Du ved: Dem med det grimme logo.
Tragisk nok bliver det ikke bedre af at lytte til den berømte tale “I have a dream” af Martin Luther King, for han bruger n-ordet flere gange.
Næ, hvis du skal lære at være woke så skal du lytte til visse veluddannede, velhavende, hvide, heteroseksuelle, som farer i blækhuset hvis du bruger n-ordet, m-ordet, b-ordet, l-ordet eller p-ordet. De har overskud til at være woke-by-proxy, og tilstrækkeligt stort netværk til at sætte folk på plads.
#blacklivesmatter handler om at det amerikanske politi opfører sig som om det ikke er tilfældet. At skrive #alllivesmatter har ingen relevans, på nogle måder. Præcis som at holde en Black Lives Matter demonstration i Danmark, hvor politiet ikke har for vane at skyde mørke mennesker pr. refleks.
Mænd som skriver #metoo har på samme måde frataget nogle retten til at være en udvalgt gruppe, der på samme måde har brug for særlig opmærksomhed.
Måske skulle flere mennesker bruge #ingenskalhavemereopmærksomhedendmig?
Den værste forbryder er måske Kai Hoffmann, der skrev “Den danske sang er en ung blond kvinde”. Jeg kan slet ikke tælle hvor mange grupper han har evnet at pisse af med så kort en sætning.
Eller er det mig?
Jeg mødte en veninde på Hovedbanegården. Hun kommer fra varmere himmelstrøg. Længe siden vi har set hinanden. Jeg råbte “Min yndlings-per…..” (indsæt selv resten af ordet, hvis du tør. Det ender på k-e-r). Hun løb hen til mig, hoppede op på mig, krammede mig med både arme og ben, imens hun hvinede højt af fryd.
Der stod en (ganske så bleg) dame ved siden af mig, som kommenterede højlydt: “Sådan må man ikke sige!”.
Nej. Nej, det kan jeg godt se. Det er jo tydeligt at den stakkels kvinde, som nu hænger rundt om mig er stærkt krænket.
Jeg burde have været mere woke og råbt “en af mine yndlingspersoner”.
Men det er en intern joke. Jeg har selv boet så mange steder i verden hvor jeg var … Noget andet. Noget man bruger særlige ord om. Jeg er blevet kaldt ting som var stødende, krænkende, nedværdigende og traumatiserende. Måske er jeg ikke klar over at jeg har ar på sjælen, og lader det gå ud over nogle andre. Måske er jeg både en forbryder og et offer?
Måske er det sådan det er: All crimes are hate crimes?
#allcrimesarehatecrimes #ingenskalhavemereopmærksomhedendmig
#sarkasmekanforekomme
#advarsel
#undskyld
#hvideheteroseksuellemændihalvtredserneskalbareholdekæft
#wokebyproxy